IT Revisor 8.0 - Historie og vision

Vi tager nu skridtet videre med IT Revisor 8.0
Vi er nu klar til at tage endnu et skridt på vejen mod en fuld .net baseret IT Revisor. Dette giver dig større sikkerhed og nye spændende muligheder som led i den digitaliseringsrejse, som vi alle er på.

I forhold til den teknologi som din nuværende IT Revisor kører på, vil du med vores nye fremtidssikrede .net version mærke markant forskel såsom færre manuelle processer, tættere integrationer, flere intelligente valg og mulighed for at tilbyde dine kunder flere services såsom Basecone - digital fakturahåndtering mv.

Basecone er en service, der gør det muligt at effektivisere processen omkring håndtering af fakturaer og omkostninger i dine kunders bogholderi. Denne type services blev tidligere omtalt som ”scanning”, men det er den mindste del af funktionaliteten. Det hjælper dig til at få digitaliseret og automatiseret datafangst og kontering, samt støtter den nødvendige arbejdsdeling mellem dig og din kunde, således, at kundens bogholderi bliver mindre arbejdskrævende for dig og mere up-to-date. Alt i alt giver det mulighed for bedre og mere rettidig rådgivning.

Endvidere vil denne nye .net version være en integreret del af vores Connected Cloud integrationskoncept, som vil give mulighed for professionel og intuitiv dokumenthåndtering og -udveksling samt adgang til en digital samarbejdsplatform for dig og dine kunder.

Vores nye .net version berører to elementer i IT Revisor, som er bogføringselementet og rapportelementet.

Bogføringselementet:
- Ny .NET baseret software
- Ny kontoplan – inkl. konvertering fra gammel IT Standardkontoplan
    - I den første beta-version dækker kontoplanen kun selskaber
- Integration mellem afslutningsark og arbejdsplan (version 7)
- Følgende funktionalitet er ikke med i betaversionen, men vil blive tilføjet senere:
    - Debitor-bogholderi
    - Kreditor-bogholderi
    - Ordre-/Fakturering

Rapportelementet:
- Ny .NET baseret software
- Ny rapporteditor
    - Mere direkte integration til anvendte tekster og nemmere individualisering
- Logik til udvælgelse af relevante tekster – f.eks. i Anvendt regnskabspraksis.
- Erklæringsvælger
    - Støtte til opbygning af korrekt:
       - Erklæring (revisors)
       - Ledelsespåtegning
- Rapporter til årsrapportering for selskaber i klasse B - Øvrige rapporter tilføjes senere
    - Ekstern årsrapport
    - Internt årsregnskab inkl. opgørelse af skattepligtig indkomst

 

Vi arbejder lige på højtryk på en betaversion, som vi påregner at have klar til uge 41. Vi vil løbende informere jer.

IT Revisor 8.0 - Betaversion

Vi vil løbende holde jer ajour hvad IT Revisor betaversion indeholder og hvad man kan forvente sig her.

Se mere

IT Revisor 8.0 - Udvikling

Her vil vi løbende holde jer opdateret om udviklingen vedr. IT Revisor 8.0.

Se mere

IT Revisor 8.0 - Nyheder

Vi vil løbende holde jer opdateret om nyheder angående IT Revisor 8.0 her.

Se mere

IT Revisor 8.0 Betaversion - Vejledninger

Her vil vi holde jer ajour med relevante IT Revisor 8.0 Betaversion vejledninger.

Se mere