Nyheder

SKAT har foretaget en sikkerhedsopdatering 8. januar 2020

På grund af en sikkerhedsopdatering, der er foretaget hos SKAT den 8. januar 2020, som påvirker den web-service, som Skat Nova benytter til at hente data fra R75, har det været nødvendigt med en ændring af det modul i Skat Nova, der varetager denne funktion.

Har du behov for at importere R75-data for 2018 ind i Skat Nova 2018, er det nødvendigt at opdatere R75-import-modulet i Skat Nova 2018.6. Hent denne zip-fil - pak den ud - og placer filerne i R75-mappen under den mappe, hvor Skat Nova 2018.6 er installeret. Filerne skal blot erstatte de eksisterende filer af samme navn. Herefter vil Skat Nova 2018.6 igen kunne hente R75-data.

Opdateringen kan på samme måde benyttes til opdatering af R75-importen i Skat Nova 2017.7, hvis man har behov for det.

I Skat Nova 2019 åbnes der for import fra R75 i den version af programmet, der kommer i starten af februar måned 2020. Her vil ændringen naturligvis være implementeret fra start.